Spørgsmål: Hvordan kan man på én gang lægge sig ud med den halve befolkning og dens politiske repræsentanter, med store dele af det videnskabelige miljø og hundredtusinder af offentligt ansatte, med mange virksomheder, erhvervsfolk og økonomer, med nærmest alle civilsamfundets grønne og sociale organisationer samt, oven i det hele, med verdens øvrige store økonomier og nationer – og så slippe helskindet fra det?
Svar: Det kan man formentlig heller ikke. Rundt om i USA og uden for USA er det, som om mange langsomt er ved at komme sig oven på Donald Trumps chokterapi og begynder at sige til sig selv: Det her er simpelthen for vanvittigt, for urimeligt, for destruktivt. Det kan ikke fortsætte. Vi finder os ikke i det.
»Jeg tror, det hele kommer til at give bagslag for Trump,« lyder en vurdering fra Niels Bjerre-Poulsen, Syddansk Universitet, der har forsket og undervist i amerikansk politik i det meste af fire årtier.
»Men jeg tror desværre også, at skaden er sket på mange områder og bliver svær at udbedre,« tilføjer han.
Ud med NASA’s klimachef
I mandags kom turen til Katherine Calvin, NASA’s chefklimaforsker og arvtager til klimaforskningens grand old man, James Hansen, der for nu 37 år siden og i samme stilling som Calvin vækkede USA’s kongres med sin klimaalarm.
Bill Ingalls/AFP/Ritzau Scanpix
For nylig fik Katherine Calvin at vide, at hun ikke måtte deltage i det netop afholdte møde i FN’s klimapanel IPCC, hvor hun ellers har haft en nøglerolle som formand for panelets vigtige Arbejdsgruppe III. Og mandag fulgte så beskeden om, at Katherine Calvins stilling og hendes klimakontor hos NASA ikke længere er relevant og derfor afvikles. Den 10. april bliver chefforskerens sidste arbejdsdag. Fremover er det Månen, Mars og erobringen af rummet, der skal være i NASA’s fokus – den gamle slidte planet må klare sig, som bedst den kan.
»Dette er kortsigtet og enormt alarmerende. Trumps angreb på videnskaben fortsætter. Hvis man ønskede sig en drejebog for, hvordan man kan tabe til Kina i ethvert teknologisk kapløb, så er den her,« sagde det demokratiske medlem af Kongressens videnskabskomité Zoe Lofgren i en kommentar til overgrebet på NASA i The New York Times.
Fyringen af Calvin samt omkring 20 kolleger og demonteringen af NASA’s klimaforskning er ét af en nærmest endeløs række af regeringsindgreb for at skrive klimaproblematikken ud af den føderale bevidsthed. Et kuriøst eksempel var meddelelsen forleden fra rektoren for den amerikanske kystvagts uddannelsesakademi, Amy Donahue, til akademiets studerende. Donahue oplyser, at Ministeriet for den indre sikkerhed, DHS, har udsendt en ordre om at »eliminere alle aktiviteter vedrørende klimaændringer og brugen af klimaændringsterminologi i DHS-politikker og -programmer«.
Rektorens besked til kystvagtens kadetter er derfor, at »vi vil ikke bruge ’klimaændringer’ eller relateret terminologi om den nutidige menneskeskabte stigning i globale temperaturer i vores opgaver og materialer«.
Et direkte absurd eksempel på udrensnings- og ensretningskampagnen blev i mandags givet af The Washington Post, der afslørede mails fra landbrugsministeriet, som instruerer medarbejdere i at granske støtte- og undervisningsprogrammer for landmænds mere klima- og miljøvenlige praksis med henblik på at stoppe projekter, hvor ordet klima indgår.
»Jeg forstår ikke, hvorfor landmænd skal gøres til fjender af USA,« lød den målløse kommentar fra kvægavleren Carolyn Jones, der har fået støtte til sit projekt med klimavenlig rotationsgræsning, men nu risikerer at miste støtten.
Protesterne tager til
Censuren og overgrebene mod den fri forskning og undervisningen giver yderligere brændstof til det oprør blandt forskere og videnskabeligt personale rundt om i USA’s føderale system, som lige nu breder sig hastigt under parolen Stand Up For Science.
»Fra beskæring af bevillinger over regeringscensur af videnskabelig forskning til massefyringer af offentligt ansatte er det blevet uafviseligt klart, at flere årtiers antividenskabelig stemning nu for alvor har nået et afgørende punkt,« skriver fem yngre forskere bag protestinitiativet i tidsskriftet Nature Human Behaviour.
Gabrielle Lurie/San Francisco Chronicle/Ritzau Scanpix
Fredag i sidste uge blev der gennemført 32 simultane Stand Up For Science-manifestationer rundt om i USA plus langt over 100 lokalt initierede protestaktioner mod Trump-regeringens overgreb på videnskabelige instanser, forskningsinstitutioner, universiteter og deres medarbejdere. Dertil solidaritetsprotester i europæiske byer som Paris, Strasbourg, Salzburg, Wien, Bratislava, Toulouse og Bergen.
Ved et protestmøde i Philadelphia sagde forsker i neurovidenskab Amanda Therrien til Inside Climate News, at »denne type angreb på videnskaben er ikke noget nyt. De er sket gennem hele menneskehedens historie, fordi videnskaben har en tendens til at afdække kendsgerninger og ofte kendsgerninger, som er ubekvemme for de narrativer, som magtens folk presser igennem«.
»Dette stopper ikke i dag. Vi er nødt til at blive ved at kæmpe, og vi har kraften til at gøre det,« sagde hun. I skrivende stund og tre uger efter initiativets start har Stand Up for Science omkring 59.000 følgere på det sociale medie BlueSky – Elon Musks X bruger man ikke.
Parallelt med fredagens demonstrationer er der de seneste uger afholdt protestmøder foran hovedkvarteret for NIH, den amerikanske sundhedsstyrelse, hvor over 3.000 er blevet fyret, foran NOAA, den store føderale organisation for klima- og atmosfæreforskning, hvor 800 blev ramt af en første fyringsrunde, omkring den amerikanske miljøstyrelse EPA, hvor regeringen har varslet 65 procent reduktion af budgettet og dermed fyringer i tusindtal, uden for CDC, Centers for Disease Control and Prevention, der også er ramt, samt ved VA, Veteran Affairs, som yder sundheds- og anden hjælp til det amerikanske forsvars veteraner, og hvor hele 80.000 job angiveligt skal forsvinde.
Tilsvarende har tusinder demonstreret foran Capitol i Washington mod nedlukningen af USA’s store program for udviklingsbistand, USAID, hvorom udenrigsminister Marco Rubio i mandags via X kunne meddele, at 83 procent af det globalt vigtige program nu er afviklet.
På den anden side af Atlanten, i Storbritannien, har over 3.000 skrevet under på et åbent brev til det agtværdige videnskabernes selskab, The Royal Society, med en appel om at smide Elon Musk ud af det fornemme selskab for hans angreb på videnskaben, herunder kolportering af »grundløse konspirationsteorier«.
Som reaktion har det videnskabelige selskab på et ekstraordinært møde forleden vedtaget en erklæring, som ikke ekskluderer Musk eller nævner ham ved navn, men fastslår, at forskningen er truet af ideologisk undertrykkelse, angreb på den akademiske frihed, forfølgelse af forskere og beskæring af bevillinger – alt sammen orkestreret af »dem, der ønsker at undergrave rationel debat«.
På tværs af USA og uden for USA har Donald Trump og hans motorsavssvingende nedskæringsgeneral Elon Musks massakrer således mobiliseret videnskabsfolk, studerende, sundhedspersonale og andre offentligt ansatte til en forsvarskamp for rationalitet, forskning, søgen efter viden og for de institutioner, bevillinger og stillinger, det hviler på. Denne bevægelse er i hastig vækst, ved at finde sine ben og viser ingen tegn på at gå væk.
Domstolenes nøglerolle
Tilsvarende forsøger kræfter i det amerikanske civilsamfund at samle sig til modstand mod, hvad man betegner som et autoritært systems forsøg på at undergrave demokrati og borgerrettigheder. Initiativer og græsrodsnetværk som Build the Resistance, No Voice Unheard og 50501 planlægger demonstrationer denne weekend og igen i april. Endnu virker det ikke som noget, der kan forstyrre præsidentens nattesøvn – alvorligere er den strategi fra ngo’er og andre aktører, der handler om via domstolene at bremse Trumps syndflod af præsidentielle dekreter og afledte beslutninger.
Alex Wroblewski/AFP/Ritzau Scanpix
Som for eksempel retssagen anlagt sidste lørdag af den grønne investeringsfond Climate United mod miljøstyrelsen EPA, der under sin nye leder Lee Zeldin og på Trumps ordre har indefrosset et milliardbeløb, der var afsat under Joe Bidens Inflation Reduction Act til at finansiere en stribe klimaprojekter med solenergi, energieffektivt byggeri, ellastbiler med mere, forvaltet af Climate United. Indefrysningen er ulovlig, lyder argumentet.
»Dette program var designet til at spare penge for hårdtarbejdende amerikanere, der kæmper for at betale for dagligvarer og holde lyset tændt. Vi går i retten for de lokalsamfund, vi arbejder for – ikke fordi vi vil, men fordi vi er nødt til det,« siger Beth Bafford, CEO for Climate United, i en pressemeddelelse.
Det juridiske netmedie Just Security opregner i alt 114 igangværende sager, hvor organisationer, delstater, byer og enkeltpersoner via domstolene har udfordret nogle af Trump-administrationens ordrer og handlinger i bestræbelsen på at få dem kendt ulovlige og rullet tilbage. Denne juridiske modvind forsinker Trumps store omkalfatringsmanøvre, bremser den i visse tilfælde og koster under alle omstændigheder tid og kræfter for regeringen.
»Mange af Trumps dekreter er åbenlyst ulovlige og i strid med forfatningen. Så hvis man skal hænge sin optimisme på noget, så er det, at domstolene holder stand,« siger Niels Bjerre-Poulsen.
Torsdag meddelte to føderale distriktsdomstole i Maryland og Californien, at de hver især har beordret Trump-regeringen til med øjeblikkelig virkning at tilbagekalde fyringer af tusinder af medarbejdere fra en stribe føderale instanser – massefyringer via blandt andet kollektive mails og uden individuelle begrundelser er ulovlige, siger dommerne. Trump kan appellere dommene, hvis han vil.
Bølgen ruller tilbage
Trump-administrationen har de første 50 dage skudt hidsigt i alle retninger, nationalt som internationalt, som del af en chokdoktrin eller – som Steve Bannon har benævnt det – en flood the zone-strategi, hvor medier, opposition og internationale rivaler oversvømmes af konstante udspil og angreb med det formål at forvirre, desorientere, paralysere og skabe frygt.
Den strategi fastholder Trump, men nu er det, som om bølgen er begyndt at rulle tilbage og udsætter præsidenten selv og holdet bag ham for modangreb og andre reaktioner fra mange sider. Kritikere og ofre begynder at artikulere og samle sig, modvindene tager til, og måske presses præsidenten og hans stab fra offensiven til defensiven.
Det emne, der uden sammenligning optager amerikanerne mest, er økonomien. Hvor 35 procent af de adspurgte vælgere ifølge en aktuel YouGov-måling peger på økonomien som det vigtigste emne, nævner blot 13 procent sundhedssektoren og ni procent immigration som vigtigst. Det var også økonomien, Donald Trump gik til valg og vandt på: Løftet om at gøre USA stærkt igen og amerikanerne rige igen.
Præsidenten »vil, at det amerikanske folk får så mange penge i lommerne, at de ikke ved, hvad de skal gøre med dem,« sagde Trumps pressesekretær Caroline Leavitt så sent som i tirsdags.
Nu tyder meget imidlertid på, at Trumps strategi med at skabe rigdom ved at påtvinge det meste af verden høj straftold for at presse producerende virksomheder hjem til USA i virkeligheden giver det økonomiske bagslag for alle parter, som det store flertal af økonomer har advaret om.
Markant er reaktionen på de amerikanske aktiemarkeder, hvor kurserne steg og steg siden efteråret 2022 – lige indtil slutningen af februar, hvor investorernes bekymring efter Trumps meldinger om handelskrig tog fart og er hovedårsag til et fald siden da i aktieindekset for de 500 største amerikanske virksomheder på over ni procent og over ti procent for de 100 største techvirksomheder.
Også aktier for bilproducenterne General Motors og Ford – som Trump angiveligt vil hjælpe med sin toldkrig med Canada og Mexico – er raslet ned, og producenternes CEO’s er angiveligt frustrerede og forudser, med Ford-chef Jim Farleys ord, »en masse omkostninger og en masse kaos«, fordi præsidentens signaler ændrer sig hele tiden, og fordi told på import fra Canada og Mexico også vil ramme de amerikanske fabrikkers produktionsanlæg og underleverandører.
I øvrigt er også dollarens værdi – og dermed amerikanernes internationale købekraft – faldet betydeligt siden Trumps indsættelse i januar.
Parallelt med kursfaldene i USA dykker aktiekurser i Europa, Japan og Kina, som alle er blevet trukket ind i og nu rammes af handelskrigen med USA.
Risiko for recession
Det er både de stigende omkostninger som følge af straftolden og selve usikkerheden omkring Donald Trumps siksakkurs, der gør markederne urolige og økonomien sårbar. Det såkaldte Handelspolitiske Usikkerhedsindeks, der måler på antallet af amerikanske medieartikler om emnet, steg til historiske højder, da Trump vandt valget i november, og er siden steget yderligere dramatisk.
»Det virker, som om økonomien har brækfornemmelser over usikkerheden. Og jo længere usikkerheden bliver hængende, desto mere sandsynligt er det, at økonomien begynder at kløjes,« siger Mark Zandi, cheføkonom hos Moody’s Analytics, til CNN.
The Federal Reserve Bank of Atlanta, del af den amerikanske centralbank, forudsiger nu, at blandt andet faldende amerikansk eksport kan føre til et regulært fald i USA’s bnp for årets første kvartal på 2,5 procent, mens finansgiganten JP Morgan har øget sin risikovurdering for amerikansk recession i 2025 til 40 procent, måske stigende til 50 procent, hvis Trumps varslede ’gengældelsestold’ realiseres fra april.
95 procent af 74 nordamerikanske økonomer, som Reuters har spurgt, har hævet deres risikovurdering for recession som konsekvens af Trumps kaotiske toldpolitik.
I et interview med Fox News forleden ville Trump ikke selv afvise en amerikansk recession, og hans handelsminister, Howard Lutnick, sagde tirsdag til tv-stationen CBS, at skulle en recession mod al sandsynlighed komme, »er det det værd« og i øvrigt alene et resultat af Joe Bidens elendige politik.
Aktiemarkedet og investorernes bekymring for økonomien deles af de amerikanske forbrugere, skal man tro forbrugertillidsindekset, der løbende opgøres af den globale tænketank The Conference Board.
»I februar noterede forbrugertilliden det største månedlige fald siden august 2021,« siger tænketankens seniorøkonom Stephanie Guichard.
Det er tredje måned i træk, at tilliden falder, og det handler ifølge Guichard om stigende pessimisme blandt forbrugerne omkring virksomhedernes muligheder, beskæftigelsen og den personlige indkomst.
Ifølge Federal Reserves februarstatus er selve forbruget blandt amerikanerne faldende.
Den sikre konsekvens af hævede toldsatser er ifølge de fleste økonomer stigende priser og lavere vækst – i kombination en gift for økonomien og for virksomhedernes og forbrugernes tillid til den.
»Vi står med reel mulighed for en ond cirkel, hvor en svækket økonomi giver svækkede markeder, hvorefter svækkede markeder svækker økonomien,« siger USA’s tidligere finansminister Larry Summers til CNN.
Uro på de indre linjer
Ifølge Niels Bjerre-Poulsen er det ved at blive et stort problem for Trump, at han selv har gjort aktiekursernes og forbrugerprisernes udvikling til succeskriterier.
»Når han er gået til valg på, at aktiemarkederne får en fest, og priserne kommer til at falde, så er det præcis de to parametre, han bliver bedømt på. Nu har han så svært ved at bortforklare aktiekursernes fald som noget, andre er skyld i. Det handler simpelthen om hans regerings fjollede dispositioner,« siger Niels Bjerre-Poulsen.
Win Mcnamee/Reuters/Ritzau Scanpix
Endnu er reaktionerne omkring økonomien formentlig kun en bekymrende brise for Donald Trump, men hvis handelskrig og usikkerhed om præsidentens handelspolitik vokser, kan det eskalere til en truende modvind, der også viser sig ved en mere åbenlys kritik fra erhvervslivet samt modstand mod kursen fra det republikanske bagland og i Trumps egen stab – dette oven i den stærke modvind, USA allerede oplever fra de lande og regioner, der er ramt af toldkrigen og usikkerheden: Canada, Mexico, EU og Kina.
»Netop nu kommer der så meget uforudsigelighed og kaos ud fra Det Hvide Hus,« siger Canadas udenrigsminister, Mélanie Jolie, og taler om et igangværende »psykodrama«, hvor Trump direkte kæder sin straftold sammen med ambitionen om at overtage Canada som USA’s 51. stat.
Mark Carney, som fredag blev indsat som Canadas nye premierminister, langede under sin valgkamp for nylig ud efter den amerikanske præsidents imperialistiske tilbøjeligheder.
»Amerikanerne vil have vores ressourcer, vores vand, vores land, vores nation. Tænk over det: Hvis de lykkes med det, ville de ødelægge vores måde at leve på,« sagde Carney på et vælgermøde.
»Amerika er ikke Canada, og Canada vil aldrig nogensinde eller på nogen som helst måde blive del af Amerika. Vi har ikke bedt om denne kamp, men canadiere er altid rede, hvis nogen andre smider handskerne,« fastslog han.
I Grønland bliver tonen tilsvarende skærpet over for Trumps tilbagevendende udsagn om at ville overtage Grønland.
»Vi må denne her gang skærpe vores afvisning til Trump. Man skal ikke blive ved med at behandle os med disrespekt. Nok er nok,« skrev torsdag Múte B. Egede, den afgående formand for Naalakkersuisut, den grønlandske regering, på Facebook.
På hjemmebanen i USA er enkelte kongresmedlemmer blandt Trumps republikanske partifæller begyndt at hæve røsten mod præsidentens politik på specifikke områder.
Godt en snes republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus afsendte søndag et åbent brev, hvori de advarer mod regeringens planer om at tilbagerulle de skatterabatter, som indgår i forhenværende præsident Bidens Inflation Reduction Act som incitament til at investere i blandt andet grøn energi. Især i mange republikanske stater har energiselskaber investeret i tillid til skattebegunstigelsen.
»Vi har over 20 medlemmer (af Huset, red.), der siger ’tro ikke et øjeblik, at I kan rulle disse ting tilbage og få vores støtte’,« sagde kongresmedlem Andrew Garbarino fra New York til netmediet Politico.
»En fuld tilbagerulning nu af energiafgiftsrabatterne vil være en katastrofe for det, virksomheder har betalt for og allerede investeret i med skatteydernes penge.«
En snes kritiske partifæller fra Kongressen i spørgsmålet om at bremse den grønne energi er et signal om, at lydigheden i partiet over for præsidenten ikke er total. Det samme er en række republikanske kongresmedlemmers formulerede forbehold over for en eskalerende handelskrig. Som sådan er det ubekvemme sprækker, men foreløbig ikke noget, der for alvor udfordrer præsidentens projekt.
’Tæt på nævekamp’
Klart mere alvorligt må Trump tage de kritiske røster på de indre linjer, der er begyndt at melde sig over Elon Musks uigennemsigtige og ukontrollable massakre via Department of Government Efficiency, DOGE, på hele det føderale system, herunder de enkelte ministres ressorter.
Musk har ikke titel af minister, er ikke ansat under DOGE og har ifølge Det Hvis Hus ingen formel autoritet til at træffe beslutninger. Alligevel fortsætter hans brutale og hovedkulds razziaer og udrensninger i alle hjørner af det føderale system. For eksempel blev den chokerende afvikling af USAID påbegyndt mens den ansvarlige udenrigsminister, Marco Rubio var udenlands.
Det hele kan ske og sker, fordi Musk beskyttes og dyrkes af Trump, som på sin side har gavn af Musks fortsat store økonomiske støtte til præsidenten.
»Reelt er alle medlemmer af regeringen dødtrætte af ham, men ingen synes, de er i en position, hvor de kan gøre noget ved det,« siger en ikkenavngiven kilde til The Washington Post om Elon Musk.
De interne spændinger kom imidlertid til højlydt udtryk på et ekstraordinært og hasteindkaldt møde i Trumps regering sidste torsdag.
Ifølge beskrivelser i The New York Times lagde Musk her ud med at skælde Rubio ud for ikke at have fyret nogen. Rubio reagerede vredt tilbage og anklagede Musk for at tale mod bedre vidende, mens Musk replicerede, at Rubio var »god på tv« – underforstået ikke god til meget andet. Musk understregede sit eget værd ved flere gange på mødet at fremhæve, hvordan han har skabt en række multimilliardvirksomheder.
Også transportminister Sean Duffy og minister for veterananliggender Doug Collins kolliderede ifølge The New York Times med Musk, mens Trumps hardliner, handelsminister Howard Lutnick, forsvarede ham.
En anonym kilde på mødet siger til magasinet Vanity Fair, at stemningen var »vitriol« og »et skridt fra en nævekamp«. Ifølge magasinets kilder har Det Hvide Hus’ stabschef arbejdet på at få »Musks vinger klippet«, og Trump sagde efter mødet, at Elon Musk fremover skal præsentere sine fyringsplaner som blot anbefalinger til de respektive ministre.
De involverede hovedpersoner har efter regeringsmødet hver især sagt, at det var et konstruktivt møde, og at alt er i skønneste orden.
Hvis Trump-administrationen nu er på vej fra euforisk, næsten triumferende offensiv på alle fronter til en scene præget af besværlige modvinde fra adskillige sider, fra ind- og udland, så er det spørgsmålet, om energien og entusiasmen holder, og om Trump kan holde sammen på sit hold. Elon Musk kan være den første, der skrider. Ikke alene er han upopulær blandt ministrene og alle deres medarbejdere samt i den amerikanske offentlighed, hvor seks ud af ti siger, at han hverken har erfaring eller dømmekraft til arbejdet for regeringen, hans Tesla-forretning er også kommet i voldsom økonomisk modvind, fordi kunder i og uden for USA vælger hans elbiler fra i protest. Det har ifølge finansmediet Forbes bidraget til 53 procent fald for Tesla-aktien og dermed et personligt tab for Musk på 144 milliarder dollar siden december.
Netmediet Vox rapporterer om demonstrationer på tværs af USA ved Tesla-forhandlere og sågar om eksempler på afbrænding af Tesla-ladestandere og hærværk på biler.
At Donald Trump, der før har talt om elbilsvanviddet og hånet Joe Bidens »latterlige elbils-svindelnummer«, nu har købt en rød Tesla for at støtte sin kammerat, er næppe nok i sig selv til at holde Elon Musks entusiasme intakt.
På vej mod implodering?
Den amerikanske økonom Dani Rodrik mener, at Trumps kernetropper i virkeligheden afspejler to modstridende dagsordner, som før eller siden vil komme i konflikt: De økonomiske nationalister, der vil tilbage til en mytisk fortid præget af amerikansk industriel storhed, og teknofeudalisterne, der som Musk ønsker at bane vej for et AI-styret Utopia. Den første gruppe er populistisk og provinsiel, den anden er elitær og globalistisk. Den første tror på sund fornuft, den anden på teknologien. Den første vil lukke grænserne, den anden vil tiltrække højkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
»Det stadig mere sandsynlige udfald er,« skriver Dani Rodrik, »at disse to konkurrerende dagsordner vil kollidere og få Trump-koalitionen til at implodere.«
Endnu mere bastante er udtalelserne fra James Carville, den erfarne demokratiske strateg, der hjalp Bill Clinton til valgsejr i 1992.
»Jeg tror på, at denne regering om mindre end 30 dage står midt i et massivt kollaps,« sagde Carville i tv-programmet The Dan Abrams Show for nu godt to uger siden.
Dette kan vel være ønsketænkning hos to Trump-kritikere, men stadig mere sandsynligt virker det, at de spirende modvinde fra mange retninger vil drive præsidenten og hans projekt i en ny og for ham meget ubekvem defensiv position.
Hvad det vil betyde for verden, for USA og for vælgerne, der har knyttet alt håb til Trump, er – som de siger derovre – anybody’s guess.
